Nykredit vil gerne vise vores opbakning til LGBTQIA+-bevægelsen og slå et slag for diversitet – på arbejdspladsen og i samfundet. Derfor går Nykredit med i Copenhagen Pride Parade og støtter Copenhagen Pride økonomisk.
Vi ser vores deltagelse i Copenhagen Pride Parade som en del af vores samfundsansvar, fordi vi herigennem kan vise omverdenen, at mangfoldighed er fremtiden. Nykredit har afgivet seks løfter til vores omverden, og et af de løfter omhandler vores samfund. Vores samfundsløfte lyder: ”Vi vil være til stede i hele Danmark og bidrage til udvikling i by og på land. I gode og dårlige tider.”.
Som en stor virksomhed, der er til stede i danskernes hverdag, inkluderer vores samfundsløfte og dermed vores samfundsansvar også at bidrage til positiv social udvikling på områder som fx mangfoldighed. Internt i virksomheden løfter vi bl.a. det ansvar over for vores medarbejdere gennem vores mangfoldighedspolitik.
Nykredit
Website: www.nykredit.dk